Overvej dette, når du vælger emballageleverandør
Som detailvirksomhed er det alfa og omega, at du har noget at pakke dine varer ind i.
- Butiksemballage, E-handelsemballage
Hvad enten det er papkasser, der kan beskytte dit produkt, når du sender det med posten, eller om det er en plastikpose, du rækker kunden over disken, så de har noget at bære deres nyerhvervede ting hjem i. Men som det fremgår, kan emballage have vidt forskellige funktioner, alt efter hvad du er for et firma, og hvilke produkter du sælger. Derfor er det vigtigt, at du gør dig de rigtige overvejelser om, hvad der er væsentligt for din virksomhed, inden du tager kontakt til en emballageleverandør.
Her giver vi dig et overblik over, hvad du bør tage i betragtning og spørge din leverandør om.
Spørg leverandøren: ”Hvad er jeres leveringsgrad?”
Der er ikke noget værre end at løbe tør for emballage. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvor dygtig din leverandør er til at levere de påkrævede mængder emballage til tiden, så du ikke pludselig står med et stort problem. Hvis du for eksempel ikke har nogle kasser til rådighed, har du heller ikke noget at sende dine varer i, og på den måde mister du måske fremtidige kunder ved forsinkede leveringer.
Sørg derfor for, at din emballageleverandør kan hjælpe dig med en god distribution til både dit lager og din butik. Emballagen skal komme til aftalt tid hver gang, og du skal desuden kunne justere og bestille ekstra emballage efter behov fra dag til dag.
Spørg leverandøren: ”Kan I dokumentere miljø- og bæredygtighedskrav?”
Flere og flere forbrugere efterspørger, at de firmaer, de handler med, er bæredygtige og tager stilling til både miljø, arbejdsvilkår og den økonomiske bæredygtighed af hele forsyningskæden. Gennem de seneste 10 år er bæredygtighed og miljøhensyn blevet et væsentligt konkurrenceparameter for mange brancher, ikke mindst detailbranchen. Særligt er det de unge forbrugere, der har fokus rettet mod de grønnere og holdbare løsninger, og det er ikke kun tomme ord – pengene bliver i stigende grad brugt på produkter, der er helt igennem bæredygtige.
Derfor er det vigtigt at din emballageleverandør kan fremvise de helt rigtige certifikater, der sikrer dig, at den emballage, du investerer i, er bedst for miljøet, og at arbejdsforholdene i produktionen af emballagen er i orden. Certifikater, som du igen kan fremvise på din emballage og bruge i din branding.
Spørg leverandøren: ”Har I erfaring med kunder inden for samme branche?”
Det er ikke uvæsentligt at finde ud af, om din emballageleverandør har været engageret i at hjælpe andre virksomheder fra din branche. Der kan nemlig være store forskelle på behovet inden for forskellige forretningsområder. Det kan være en stor hjælp, hvis din leverandør allerede har prøvet kræfter med at distribuere emballage til lagre og butikker inden for dit felt og med virksomheder i din størrelse. På den måde har de nemlig en god idé om, hvad din virksomhed kræver i forhold til leveringshyppighed og mængder.
Hvis du har et stort vare-flow, men ikke så meget lagerplads til emballage, kan de så levere så ofte, som du har behov for? Eller hvis du har mange butikker, kan din emballageleverandør så håndtere distributionen lokalt til butikkerne og til en rimelig pris? Samtidig har leverandøren også bedre indsigt i dine behov og en forhåndsforståelse for, hvilke kvaliteter der er nødvendige for at sikre dine varer: Hvis du sælger noget stort og tungt, kræver det for eksempel en mere holdbar indpakning, og omvendt skal der heller ikke bruges overflødig indpakning til en lettere vare, for dine kunder er generelt interesseret i så lidt ressourcespild som muligt.
Spørg dig selv: ”Hvad der er vigtigst?”
Én ting er, hvad du skal huske at spørge din kommende emballageleverandør om i telefonen. Men overvejelserne bør faktisk starte allerede inden den samtale. For din emballageleverandør kan nemlig indgå i et samarbejde, der skaber en stor værdi for dig på en lang række forskellige områder.
Du skal derfor være skarp på, om det er æstetikken, bestemte fragtmål, muligheden for agil bestilling eller noget helt fjerde, der betyder mest for jer. Hvis du for eksempel ofte har brug for at justere dine emballagebestillinger, så du fra dag til dag kan ændre i dine ordrer, så kan det være en fordel at gå på kompromis med, hvor unik din emballage skal være. I stedet bør du måske vælge en ”hyldevare”, som selvfølgelig bliver tilpasset til dit brand, men som vil være hurtigere at sætte i produktion, så du hurtigere kan få din emballage.
Omvendt kan det også være, at det netop er dit brands unikke profil, der vægter højest, og du måske kun sjældent har behov for at ændre i dine emballagebestillinger. Så er det naturligvis dette, du skal prioritere.
Pointen er, at det kan være svært at arbejde med alting samtidigt. Derfor er det godt at have spurgt sig selv om, hvad der er den allervigtigste faktor for din virksomhed, allerede inden du ringer. På den måde kan du sikre, at dit vigtigste parameter bliver et fokuspunkt.
Er du i tvivl?
Er du i tvivl?
Vi står selvfølgelig parat, når du har brug for hjælp og afklaring til at vælge emballageleverandør. Vores emballagespecialister har masser af erfaring og kan hjælpe dig videre i processen med at finde den rigtige løsning for dig.
Lad os tale sammen
Vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller har brug for et tilbud. Udfyld denne formular, og en af os vil kontakte dig hurtigst muligt.
Andre historier
7 ting du bør vide, når du vælger emballage
Det er vigtigt at brug tid på at skabe emballage, der viser dit brand og dets værdier. Uanset om du skal bruge gavepapir, gaveæsker eller forsendelsesæsker, så er der mange ting du skal tage stilling til, når du vælger emballage til din virksomhed. I denne guide giver vi dig 7 ting du bør vide, når du vælger emballage.
Derfor skal du gå fra brun papkasse til brandoplevelse
God emballage er din chance for at forbedre kundeoplevelsen og i sidste ende få højere fortjeneste. Vi vil guide dig gennem fordelene ved et godt emballagedesign og hvad det betyder for dit brand og kundeoplevelsen.
Få din emballagestrategi i 3 trin
Har du tænkt over din virksomheds emballagestrategy? Vi oplever, at mange butikker og webshops planlægger deres emballage fra gang til gang. Er det også jeres strategi?