Design Audit

FLOYD – en samlet emballageløsning til gavn for økonomi og miljø

Blandt de førende og mest populære netbutikker i Norge finder du FLOYD.no. En moderne webshop, der forhandler high fashion-tøj fra et af mange kendte mærker. Bag webshoppen står det stærke brand FLOYD. Virksomheden har valgt Scanlux Packaging som samarbejdspartner til udvikling og produktion af deres emballage.

Familievirksomhed i udvikling
– med gazelle-fart.

Moderselskabet FLOYD A/S startede sit online-eventyr tilbage i 2011 – med stifteren Guro Forseth i spidsen. FLOYD.no begyndte som en lille, lokal nethandel, der kun solgte sit eget mærke, ”FLOYD by Smith”. I dag er webshoppen vokset til en stor netbutik, der sælger over 50 kendte mærker.

Moderselskabet har hovedkontor og lager i Holmestrand. Der er tale om en familievirksomhed med stolte traditioner og mere end 30 års erfaring i modebranchen. Udover webshoppen ejer selskabet 27 FLOYD-butikker, og mærket sælges i over 250 butikker rundt omkring i Norge.

Senest er netbutikken blevet tildelt Gazelleprisen. Det vidner om en virksomhed i hastig udvikling og stor vækst.

Bright Bubblegum left

Den perfekte kundeoplevelse

FLOYD.no har opbygget et online tøj-univers. Her er ønsket at skabe værdi, inspiration og gode købsoplevelser for kunder og besøgende. De sætter altid den enkelte kunde i centrum – eller som virksomheden selv beskriver det:

“Vi sætter dig som kunde først, og vores mål er, at du skal have en fantastisk kundeoplevelse på alle niveauer og elske det tøj, du køber hos os.”

 

Ambitionen er altså at tilbyde en perfekt kundeoplevelse og -service – lige fra bestilling til levering. Dét er ifølge FLOYD nøglen til at nå deres mål om at være Norges bedste netbutik.

pink leaves

Ønsket om økonomisk og bæredygtig emballage

For FLOYD.no handler den perfekte købsoplevelse ikke kun om køb på webshoppen. Oplevelsen skal forstås bredt. Den inkluderer alt lige fra deres blog med viden og inspiration til varernes forsendelse, levering og emballage. Kort sagt hele værdikæden.

Der er altså tale om en helhedsoplevelse, hvor emballagen er et vigtigt delelement. Her ønskede virksomheden på den ene side at tilbyde deres kunder spændende og mere bæredygtige forsendelsesposer. Men på den anden side skulle poserne helst ikke blive dyrere af den grund.

Netop denne opgave blev startskud på virksomhedens efterhånden lange samarbejde med Scanlux Packaging.

Happy Mint

En besparende emballageløsning – for miljø og bundlinje

Forløbet startede med en afklarende samtale, hvor FLOYDs behov og ønsker blev fundet. Det drejede sig blandt andet om behovet for:

  • sparring på og udvikling af deres produkter
  • udvikling og produktion af ny, miljøvenlig og billigere forsendelsesemballage
  • udvikling og produktion af butiksposer.

Disse behov blev omsat til en samlet ”pakkeløsning”. Her fik FLOYD samlet alle produkter hos Scanlux Packaging. Det har bidraget til en mere enkel og nemmere hverdag, da de således kun skulle forholde sig til én leverandør.

Selve emballageløsningen bestod i en pose af høj kvalitet, hvor tykkelsen løbende blev reduceret. Forbruget af materiale blev altså gradvist mindre, hvilket havde besparende effekt på både økonomien og klimabelastningen.

Som en del af pakken fik FLOYD også produceret poser af papir og plast til deres fysiske butikker. Og poserne lever fuldt ud op til virksomhedens høje standarder. Både hvad angår kvalitet, holdbarhed og visuel fremtoning.

 

Scanlux Packaging er med andre ord både leverandør af emballage og fast sparringspartner på produkter og emballage.

Blue Bam left

Et tæt og fortløbende samarbejde

Det gode samarbejde stoppede dog ikke ved denne ene løsning. Tværtimod. Relationen dyrkes fortsat i dag. FLOYD får ofte hjælp til udvikling af og oplæg på nye, spændende design i forhold til forsendelsesposer. For ikke at tale om løbende sparring på produkter. Den stærke og tætte relation, som har præget hele forløbet, lever altså fortsat i bedste velgående. Et samarbejde, som FLOYD beskriver på denne måde:
“Vi har oplevet stor vækst i de senere år, og her har det været vigtigt for os, at tilpasse vores emballage undervejs. Scanlux Packaging har bidraget med gode designoplæg, god sparring og hjælp til en emballage, der gør det til en bedre oplevelse for vores kunder at handle hos os. Samarbejdet med Scanlux Packaging har gjort det markant lettere for os at holde fokus på vores kerneforretning. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.”

Lad os tale sammen

ARTIKEL

Emballage er et vigtigt redskab i din markedsføring – brug den!

Ser du din emballage som en praktisk måde at beskytte dine produkter? Et studie viser, at en tredjedel af dine kunders købsbeslutninger bliver baseret på, hvordan din emballage ser ud.

Læs mere

ARTIKEL

Vigtige ting at overveje, når du indkøber miljøvenlig og bæredygtig webshop-emballage

Den globale detailindustri udvikler sig konstant. Især e-handelsmarkedet boomer mere end nogensinde før.

Læs mere

Designprojekt

En forsendelsespose for sanserne

Lad dine kerneværdier være reflekteret i din forsendelsespose. Her er der både knald på farverne og klimabevidste værdier.

Hop ud i det blå
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv