Design Audit

Branding: Sådan vælger du det rigtige gavepapir

Det er ikke uden betydning, hvordan du vælger at pakke dine varer ind for dine kunder.

Du kan mærke kvaliteten allerede på papiret; kraftigt og med et flot tryk. Kongeblåt og med en sirligt bundet sløjfe omkring. Du er ikke i tvivl. Det er en dyr gave.

Ved at vælge den rette gaveindpakning påvirker du nemlig kundernes opfattelse af dit brand.

Papiret fortæller historien

Hvis din virksomhed er som mange andre, er det primært produkterne, I har i tankerne, når I har overvejelser om kvalitet: Skal produktet være af høj kvalitet, eller går I efter en mere budgetvenlig vare? Og produktets kvalitet spiller da også en afgørende rolle for, hvordan forbrugerne opfatter dit brand. Ingen nyhed her. Men faktisk kan måden, I pakker varerne i butikkerne, spille en næsten lige så stor rolle for, hvordan kunderne opfatter kvaliteten og jeres brand. 

”Når du pakker dine varer flot ind, fuldender du købet med en eksklusiv kundeoplevelse. Hvis du først pakker varen ind i silkepapir, derefter en æske og til sidst med noget flot gavepapir, så sender du et signal om, at jeres varer betyder meget for jer. Indpakningen er det sidste eksklusive touch. Et touch, der betyder meget for den værdi, kunden opfatter,” forklarer Charlotte Grosen, Art Director hos Scanlux Packaging.

Ved at være omhyggelige med jeres gaveindpakning, tillægger I altså jeres brand en merværdi og påvirker kundernes opfattelse af brandet i en positiv retning.

Tangy Tomatoes circles left

Vælg en indpakning, der passer til dit brand

For luksuriøse brands er det særligt vigtigt af afslutte kunderejsen med en eksklusiv oplevelse. Den gode afslutning på købsoplevelsen giver loyale kunder, fordi de føler, I forkæler dem. Dog er det vigtigste faktisk ikke, om du pakker ind med silkepapir eller ej. Det vigtigste er, at din indpakning modsvarer det image, du gerne vil opnå for dit brand.

Sælger I en luksusvare, skal indpakningen være luksuriøs. Det kræver flere lag, gode materialer og tid fra ekspedienten. Sælger I derimod en budgetvare, kan I matche jeres brand ved at ”pakke ind” i en simpel plastikpose eller måske en gaveæske uden bånd.

Tingene skal passe sammen, så kunderne hele tiden ved, hvor de har jeres brand. Kunden skal vide, hvad I står for, hvad end det er den højeste kvalitet eller den billigste pris. Når I vælger den rigtige form for gaveindpakning, giver I jeres kunder en oplevelse, der understøtter jeres brand – luksuriøst eller ej.

Budgetindpakning kræver også omtanke

Man kunne fristes til at tro, at budgetindpakning er lig med billige og dårligt producerede materialer, men faktisk er det ikke tilfældet. Selvom jeres indpakning skal føles mindre eksklusiv, bør I nemlig ikke gå på kompromis med materialernes fremstillingsmetoder. Mange forbrugere er i dag meget bevidste om de miljømæssige konsekvenser forbundet med billigt fremstillede materialer. Det betaler sig derfor at vælge bæredygtige materialer og miljøcertificeret papir, selvom jeres varer er i budgetkategorien. Det har i mange år været et must for eksklusive brands, at man skilter med bæredygtige tiltag.

Forbrugerne har en klar forventning til, at de luksuriøse mærker tager aktivt ansvar for miljøet – både når det gælder produkterne og emballagen. Inden for de seneste år har denne trend også spredt sig til budgetmarkedet, og miljørigtige valg ser ud til at få større og større betydning fremadrettet. Bæredygtighed er en megatrend, du ikke bør ignorere. Det handler altså ikke kun om papirkvaliteten, når I vælger indpakning til jeres varer. Hav både miljøet og jeres brand i tankerne. Tænk på, hvordan kunden vil tolke jeres brand ud fra indpakningen. Med en nøje udvalgt indpakning, vil kunderne forlade jeres butik med det helt rigtige indtryk.

Andre historier

Artikel

Psykologien bag gaveindpakning

Hvor er gaveindpakning vigtig og hvad er de psykologiske resultater af det? Vi har undersøgt det.

Find af hvorfor her

Artikel

Hvorfor giver vi hinanden gaver og hvorfor pakker vi dem ind?

Der er fantastisk brandværdi i at lave gavegiving til en oplevelse og måske kan det inspirere dig i dit valg af både emballage og emballageleverandør

Få svarene her

ARTIKEL

Sådan vælger du gaveindpakning til dine butikker

Hvis du er ansvarlig for emballage i en detailkæde, er der tre grundlæggende ting, du skal huske på, når du vælger en gaveindpakningsløsning til dine butikker.

Læs mere
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv