Brug FSC® certificeret emballage når du har fokus på miljøet

Her er de tre FSC®-certifikater

Hvis du ser FSC®-mærket (FSC®-C126290) på den papirspose, du lige har købt hos os, kan du være sikker på, at det træ, der er brugt i fremstillingen, kommer fra skovbrug der drives i overensstemmelse med FSC-standarder. Det bidrager blandt andet til at beskytte dyrs levesteder, opretholde biodiversiteten, beskytte gamle træer, sikre nul afskovning, beskytte oprindelige folks rettigheder samt sikre rimelig løn og et sikkert arbejdsmiljø.

Men måske har du undret dig over, at der på mærkatet, under FSC®-logoet, kan stå forskellige ting, alt efter hvilken papirspose, gaveæske eller papirkop du har i hænderne? Det skyldes, at der findes flere forskellige FSC®-mærker, der alle på hver deres måde sikrer, at vi beskytter skovene og miljøet bedst muligt.

FSC® Recycled

Et produkt mærket med FSC® Recycled, er fremstillet af genanvendte materialer.

FSC® skelner mellem to typer genanvendte materialer: Post-consumer og pre-consumer.

Post-consumer genanvendte materialer er er materialer, der stammer fra produkter, som allerede har været anvendt af forbrugere eller virksomheder, og som efterfølgende er blevet indsamlet med henblik på genanvendelse..

Pre-consumer er materialer er restmaterialer fra produktion, som indsamles og genanvendes. Det kan være savsmuld, eller afsavede træstykker, der er rester fra produktionen.

FSC®-ordningen stiller krav til dokumentation og kontrol af de anvendte genanvendte materialer gennem FSC's certificeringssystem. så for papirprodukter med FSC® Recycled-mærket gælder det, at alle de anvendte papirbaserede dele, der indgår i FSC Recycled-claimet, skal kunne verificeres som genanvendte materialer.

At genbruge papir sikrer både, at livscyklussen for træet bliver længere, og at mængden af restprodukterne, der ender på forbrændingen, mindskes.

Læs mere om FSC®

Hos os kan du få FSC®-certificeret emballage (C126290)

Hos Scanlux Packaging kan du selvfølgelig gøre brug af alle tre mærkater, når du skal vælge en emballage til dit firma. Mærkerne gør alle sammen noget godt for miljøet. 

Har du fokus på miljøet kan FSC®-certificeret emballage være noget for dig

Kontakt os for mere information

FSC® 100 %

FSC® 100%-mærket anvendes på produkter, hvor alle skovbaserede materialer i produktet stammer fra FSC-certificerede skove. Det kan eksempelvis være træ, papir eller pap.

FSC 100%-mærket betyder dermed ikke nødvendigvis, at alle materialer i det færdige produkt er FSC-certificerede. Hvis et produkt også indeholder materialer, der ikke er skovbaserede, eksempelvis plast, er disse materialer ikke omfattet af FSC 100%-mærket. 

For eksempel på en gaveæske i pap med en plastikrude, vil FSC 100%-mærket kun kunne vedrøre selve pappet, hvis det skovbaserede materiale i æsken er FSC-certificeret. Plastikruden er ikke et skovbaseret materiale og er derfor ikke omfattet af FSC-certificeringen.

FSC 100% viser , at du kan være sikker på at alle papir- og træmaterialer, der indgår produktet, du har i hænderne, kommer fra FSC®-certificerede skove.

Læs mere om vores miljøpolitik

FSC® MIX

FSC® MIX-mærket anvendes på produkter, hvor de skovbaserede dele af produktet består af en blanding af materialer fra FSC-certificerede skove, genanvendte materialer og/eller FSC Controlled Wood.

Når et FSC MIX-produkt produceres efter FSC's procentsystem, skal mindst 70 % af de skovbaserede materialer bestå af materiale, der bidrager til FSC-claimet. Det kan være materiale fra FSC-certificerede skove og/eller post-consumer-genanvendt materiale. For papirprodukter kan pre-consumer-genanvendt papir også indgå som claimbidragende materiale. De resterende materialer kan blandt andet være FSC Controlled Wood og pre-consumer-genanvendt træ.

FSC Controlled Wood er træ og træbaserede materialer fra kilder, der opfylder FSC's krav til acceptable kilder. Oprindelsen vurderes efter FSC's Controlled Wood-standard med henblik på at reducere risikoen for, at træet stammer fra uacceptable kilder. Det indebærer blandt andet, at træet ikke må:

  • være ulovligt fældet
  • være fældet i områder, hvor traditionelle eller civile rettigheder krænkes
  • være fældet i skove, hvor høje bevaringsværdier trues af skovdriften
  • stamme fra områder, hvor skov omdannes til plantager eller andre arealer uden skov
  • være fældet i skove, hvor der plantes genmodificerede træer.

Det er dermed vigtigt at skelne mellem FSC-certificerede skove og FSC Controlled Wood. Controlled Wood er ikke det samme som træ fra FSC-certificerede skove, men er materiale fra kilder, som er vurderet efter FSC's krav til acceptable kilder og kan indgå i FSC MIX-produkter.

FSC® MIX-mærket fortæller, at produktet indeholder skovbaserede materialer, der er omfattet af FSC's krav til certificerede eller kontrollerede materialer.

Andre historier

Design Review

Efterlader dit brand et varigt indtryk?

Få et nyt perspektiv på din emballage – det kræver kun lidt af din tid.

Book en designgennemgang

Artikel

Vigtige overvejelser, når du indkøber webshop-emballage

Den globale detailindustri udvikler sig konstant. Især e-handelsmarkedet boomer mere end nogensinde før.

Læs mere

Artikel

Hvorfor vælge FSC®-certificeret emballage?

Hvad er FSC®-certificeret emballage, og hvorfor skal du vælge det?

Læs mere
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv