Fra brun papkasse til brand power

En sprød signaturfarve eller en groovy grafik kan gøre underværker for den ellers brune papkasse.

Har du brand-farver – så brug dem!

Her er ganske almindelige brune forsendelseskasser blevet gjort både spændende OG eksklusive ved at bruge virksomhedsfarven og ved at udnytte alle flader til at formidle, hvad brandet står for.

Alle flader er i en dyb laksefarve. Kasserne udstråler blødhed, ro og intensitet. Farven matcher brandets identitet, og går igen i alt fra websitedesign til produkterne.

Den klassiske papkasse-struktur ses stadig tydeligt under farven, men det fremhæver kun det naturlige og de bæredygtige tiltag, som også er en del af virksomhedens DNA.

 

Farven springer i øjnene med det samme og gør den genkendelig for modtageren – og alligevel har det ikke krævet andet end en enkel signaturfarve.

Gør dine kunder nysgerrige med grafikken

Signaturfarven står dog ikke alene. Logoet og den øvrige grafik er placeret utraditionelt på kasserne. Logoet er nærmest knækket ned over kassernes hjørner og sider som et utraditionelt og gennemtænkt grafisk element. Dét gør, at kasserne med logo pludselig bliver transformeret til at udstråle designeremballage, som højner modtagerens indtryk af kvalitet. En kvalitet, som også gælder for indtrykket af selve produktet, der ligger indeni.

Det tydelige logo, får selskab af små statements og informationer, der fremhæver brandets værdier og highlighter dét, som produktet kan. Virksomheden ønsker blandt andet kunden ”SWEET DREAMS”, og giver tips til en bedre søvn. De leger med forskellige skrifttyper, men holder alt skrift i hvidt.

På denne måde bliver læsningen både legende, men også overskuelig.  De viser at kunden er i fokus allerede inden de har selve produktet i hånden, og at virksomheden har en faglig ekspertise som de deler gavmildt ud af, for at kunden får en fantastisk oplevelse af top-service, nærhed og engagement.

Det er et gennemarbejdet og superbt designet eksempel på, hvordan farve og tekst kan ændre en emballage fra være standard til at være eksklusiv

 

Det får samtidig brandet og produkterne til at leve og giver kunden et klart signal om virksomhedens identitet, værdier og serviceniveau.

Skønne funky papkasser med nærhed, glæde og service meddelelser

Dét er, hvad disse forsendelseskasse er. De beviser, at et godt design, et finurligt tryk eller en gennemtænkt grafik kan løfte en emballage en hel månerejse op i forhold til den brune standardpapkasse. En nem løsning som gør det nemt for kunderne at genkende dit brand og have dig i hukommelsen næste gang, de leder efter eksempelvis sengetøj.

Tænk over, hvordan din emballage i sin enkelthed kan vise dine værdier – om de er baseret på kvalitet, bæredygtighed eller eksklusivitet. Få ændringer i dit emballagedesign, kan gøre den helt store forskel.

 

Så kan det godt være, at det ”bare” er en kasse med logo. Men lad det være en spraglet, stilet, interessant eller smagfuld kasse med logo. Så er der ingen tvivl om, at du vil blive husket noget længere.

Andre historier

Creative lab

En verden af design

Vi inviterer dig indenfor i en verden af fantastiske farver og mønstre, spændende materialer, innovative designs.

Læs mere

Designprojekt

Historiefortælling gennem emballage design

Luksusposer blå som den mørke nat med et logo præget i sølv er hvad du får med når du køber olie og cremer designet til en bedre søvn. Firmaet ByNacht har skabt en emballage som udtrykker essensen af deres produkter.

Her er deres historie
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv