Design Audit

Vigtige overvejelser når du indkøber klimavenlig og bæredygtig e-handelsemballage [GUIDE]

Den globale detailhandel er under konstant forandring. Særligt markedet for e-handel blomstrer mere end nogensinde før.

Denne udvikling kan i den grad mærkes på emballageindustrien, der tilsvarende vokser med lynets hast. Det anslås, at det europæiske emballagemarked rammer 214 billioner amerikanske dollars allerede i 2023. Det svarer til cirka 1.319.352.800.000.000 kr.

Udviklingen stiller høje krav til branchen for e-handel. Virksomhederne må nødvendigvis være omstillingsparate og tilpasse deres emballage efter markedets udvikling og trends. I hvert fald hvis de fremover har ambitioner om at vinde i det digitale kapløb.

I denne artikel tager vi et kig ind i spåkuglen. Du får fem bud på trends, der vil forme det globale marked for e-handelsemballage i de kommende år.

online shopping
red circles 1

E-handlen er (fortsat) i eksplosiv udvikling

Har du handlet online inden for de seneste par måneder? Det har du, hvis man skal tro statistikkerne for online handel. Flere og flere virksomheder vælger i dag at hoppe med på e-handelsbølgen. I 2019 rundede den globale e-handel en samlet omsætning på 3.53 trillioner amerikanske dollars (svarende til cirka 21.761.744.000.000.000.000). Et tal, der forudsiges at stige til hele 6.54 trillioner dollars allerede i 2022 (svarende til 40.312.560.000.000.000.000 kr.). Nærmest en fordobling på kun få år.

Dette skal samtidig ses i lyset af forbrugernes ændrede købsadfærd. I en tid med lockdown og udeforbud vælger flere at handle på webshops fremfor fysiske butikker. Og virksomhederne flytter naturligvis med. Både i form af salg via online markedspladser såsom Amazon og direkte fra retail til forbruger.

Den stigende e-handel gavner på den ene side virksomhederne. Men på den anden side skaber det også udfordringer i forhold til emballagen. Presset på produktionen af emballage øges. Og forbrugerne stiller samtidig højere krav til emballagens materialer og funktionalitet. Der fokuseres på kvalitet, miljø og den gode brugeroplevelse. Lige fra online bestilling til levering og udpakning.

Nøglen til succes ligger i følgende to indsatser:

  1. At kunne imødekomme forbrugernes efterspørgsel
  2. At kunne indtænke den digitale udvikling i nye og innovative emballageløsninger.

Alt sammen uden at øge omkostningerne vel at mærke.

consumers heart and wallet

Miljøvenlig emballage er vejen til forbrugernes hjerter – og pengepunge

Vi oplever i dag et kæmpe fokus på bæredygtighed. Forbrugere bliver mere og mere miljøbevidste. Og de har bæredygtighed med i overvejelserne, når de handler. Ifølge en nylig undersøgelse fra GlobalWebIndex vokser interessen for bæredygtige produkter stødt.

blå cirkel 2
internet users willing to pay extra
Procentvis udvikling i antal internetbrugere, der er vil betale ekstra for bæredygtige/miljøvenlige produkter. (Kilde: GlobalWebIndex, 2019 – Sustainable Packaging Unwrapped).

Grafen ovenfor viser, at vi generelt bliver mere villige til at betale ekstra for miljøvenlige produkter. Forbrugerne søger aktivt bæredygtige alternativer i deres hverdag. Og her er produktemballage bestemt ingen undtagelse.

Den stigende interesse for bæredygtig emballage er ikke til at tage fejl af i statistikkerne, hvilket nedenstående graf fra Google Trends tydeligt udtrykker:

development in interest
Udviklingen i interessen for bæredygtig emballage fra 2004-2019 (Kilde: Google Trends).
Blue Bam left

Hvis vi graver dybere ned i tallene fra GlobalWebIndex, bliver betydningen af bæredygtighed og miljøvenlig emballage såmænd kun endnu tydeligere:

  • 86% af de europæiske forbrugere mener, at belastningen af miljøet er et ”meget stort problem”. Her anser de emballage som en af de største problemer.
  • 91,5% vil bevidst vælge emballage med reduceret plastik fremfor emballage af fossile materialer.
  • 42% mener, at bæredygtige materialer påvirker, hvad de køber til dagligt.
  • 60% vil sandsynligvis skifte til mere miljøvenlige brands.

Mange virksomheder er for længst begyndt at tilpasse sig efter ønskerne om bæredygtig emballage. De ikke bare foretrækker, men decideret kræver, at deres emballage bidrager til mindre spild og energiforbrug. Samtidig har EU-landene forpligtet sig til at sænke udledningen af drivhusgasser med 55% inden 2030.

Set i lyset heraf ligger der derfor et enormt kommercielt potentiale i bæredygtig emballage. Partner hos McKinsey & Company, David Feber, beskriver det sådan:

“The opportunity for the packaging industry is to find cost-effective ways to make things more sustainable.”

Efter Febers vurdering vil fremtidens dominerende brands være dem, der formår at omfavne miljøvenlige praksisser. Eksempelvis ved at reducere emballagens vægt og antallet af materialer. Eller ved at bruge bionedbrydelige og genanvendelige materialer såsom pap, karton, papir, bioplast eller lignende.

På den måde kan du styrke din virksomheds bæredygtige profil og dermed påvirke dine kunders købsbeslutning.

Hvorvidt du så lykkes med dette eller ej? Ja, det afhænger ifølge Feber af din virksomheds evne til at:

“[…] understand the future of sustainability and its impacts on your product line.”

blue orange

Emballage som ekstraordinær oplevelse

Den tredje trend på listen omhandler forbrugernes forventninger til din emballage. Emballage er nemlig ikke længere udelukkende en praktisk ting. Godt nok er funktioner såsom holdbarhed og beskyttelse fortsat vigtige. Men forbrugerne har yderligere en forventning om, at emballagen også udgør en decideret oplevelse. Nærmere betegnet en god og ligefrem ekstraordinær oplevelse. En undersøgelse fra Dotcom blandt forbrugere viser eksempelvis, at:

  • 49% begejstres mere ved modtagelse af et produkt, hvis emballagen giver en ekstraordinær oplevelse.
  • 39% er mere tilbøjelige til at dele produktet og oplevelsen på sociale medier.

Ved at tænke den gode oplevelse ind i købsrejsen, kan du altså opnå store fordele. Du kan skille dig ud, få højere kundetilfredshed og tiltrække positiv opmærksomhed. Der er mange måder at skabe ekstraordinære oplevelser på:

  • Giv kunderne noget ”ekstra”, overraskende, mindeværdigt og uventet
  • Brug bæredygtige materialer med eksklusiv ”look and feel”
  • Personalisér dine budskaber og kommunikation
  • Anvend kreativ og brandet indpakning
  • Tænk i smart, nem og tidsbesparende unboxing

Listen er langt fra et endeligt facit. Men fælles for tiltagene er, at de alle bidrager til at skabe merværdi. Det gør, at forbrugerne husker dig – for det gode. Og det øger samtidig sandsynligheden for, at de vender tilbage som loyale kunder i biksen.

Happy Mint 3
garbage bin
left Blue Bam 4

Convenience, convenience – og atter convenience

Der er ikke noget bedre for forretningen end glade og tilfredse kunder. Omvendt er der ikke noget værre end vrede og utilfredse kunder. Den moderne forbruger er blevet mere kritisk i sin købsadfærd. Kravene til købsrejsen er tårnhøje, og der forventes optimal og gnidningsfri brugeroplevelse. Ikke mindst med hensyn til emballagen.
Det bekræftes eksempelvis i en undersøgelse fra American Institute for Packaging and the Environment. Undersøgelsen viser tydeligt, at forbrugerne efterspørger løsninger, hvor convenience og brugervenlighed er prioriteret højt:

  • 50% af forbrugerne peger på emballagens tilgængelighed og bortskaffelse som primær årsag til frustrationer.
  • 33% bryder sig ikke om emballage, der er vanskelig at bortskaffe. For eksempel emballage, der fylder i skraldespanden eller er svær at nedbryde.
  • 25% er irriteret over emballagemateriale, der er vanskelig eller umulig at genanvende.

Tallene taler deres tydelige sprog: Det skal være nemt, hurtigt og ubesværet at håndtere emballage efter brug. For meget spildtid og bøvl med at lukke og bortskaffe emballage skaber frustrationer. Og det påvirker hele købsoplevelsen.

Derfor gør virksomheder klogt i at tænke i brugervenlig emballage. Det vil sige et design, der gør genanvendelse:

  • Nemt
  • Tidsbesparende
  • Gennemskueligt

Det samme gælder med hensyn til emballagens muligheder for genluk og returnering. Ifølge PostNord mener 47% af de nordiske forbrugere, at ”problemfri returnering” er vigtig for deres e-handel. Det skal være nemt og ukompliceret. Eksempelvis i form af vedlagt returlabel, tydelig vejledning, praktiske klæbestrimler til let genluk osv.

Kort sagt: Tænk brugervenlig emballage ind i den samlede købsoplevelse. Dét er vejen til tilfredse kunder.

reusable bag

Brug emballagen igen og igen og igen…

Vi runder denne lille liste med trends af ved at rette fokus mod genbrug. Der er nemlig en stigende efterspørgsel blandt forbrugerne på emballage, der kan genbruges.

Ifølge GlobalWebIndex peger 64% af forbrugerne netop på genbrug som den vigtigste af emballagens egenskaber. Dette hænger tæt sammen med deres efterspørgsel på bæredygtig emballage. Genbrug bidrager nemlig til mindre belastning af miljøet. Derfor kan du med genanvendelig emballage fremstå mere attraktiv i de miljøbevidste forbrugeres øjne.

Opskriften er at udvikle kvalitetssikker og moderne emballage, der er værd at genbruge. Altså emballage, der afspejler tilstrækkelig høj (gen)brugsværdi til, at kunderne gider at beholde den. Det kunne være en eksklusiv og slidstærk bærepose eller taske, der holder i mange år. Eller en smuk gaveæske, der kan genbruges fra person til person og udnyttes til dekorativ opbevaring.

Det gælder om at få kunderne til at bruge emballagen igen – og igen og igen. På den måde indtager de en rolle som ”brand-ambassadører”, der bærer dit brand i offentligheden. Og det bidrager til øget synlighed, genkendelse og loyalitet.

Tangy Tomato 5

Bæredygtig emballage er fremtiden – og nutiden

Så nåede vi til vejs ende i vores gennemgang af trends for e-handelsemballage. Her tegner sig blandt andet én gennemgående tendens. En grøn tendens, som nutidens virksomheder nødvendigvis må forholde sig til.

Der er i dag øget fokus og efterspørgsel på klimavenlig og bæredygtig emballage. Både i form af miljøvenlige materialer, reduktion af vægt og materialer, genanvendelighed og mange andre parametre.

Den ”grønne” dagsorden er ikke til at tage fejl af. Både forbrugere og virksomheder ønsker at bringe emballage ind i kampen for et bedre verdensmiljø.

Bæredygtig emballage er kommet for at blive – også i fremtiden!

Kilder:

American Institute for Packaging and the Environment (2017): Optimizing Packaging for an E-commerce World.
GlobalWebIndex (marts 2019): Sustainable Packaging Unwrapped.

EU.dk.: EU’s klimamål.

Katherine White, David J. Hardisty, Rishad Habib: The Elusive Green Consumer – i Harvard Business Review, udgave juli-august 2019 (pp.124–133).

Packagingworld.com: Five megatrends impacting the packaging industry.

Smithers Pira og Packaging Europe (rapport, 2018): The European Packaging Competitive Landscape.

Google Trends

Andre historier

ARTIkel

Læs om de 5 ting omkring webshop-emballage, der irriterer forbrugeren

Hvilke ting irriterer især forbrugerne, når det kommer til webshopemballage – og hvorfor? Læs denne artikel, hvor vi fremhæver fem almindelige frustrationer, du bør undgå, når du udvikler emballage til din virksomhed.

Læs mere

Artikel

Find nøglen til din webshop-succes

I denne artikel fokuserer vi på, hvordan du kan optimere handelsoplevelsen med miljøvenlig emballageløsninger – gennem hele kundeoplevelsen. Det kan meget vel være nøglen til din personlige webshopsucces.

Lær mere

Designprojekt

En forsendelsespose for sanserne

Lad dine kerneværdier være reflekteret i din forsendelsespose. Her er der både knald på farverne og klimabevidste værdier.

Hop ud i det blå
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv