Hjem>Ledige stillinger>Vi søger: E-commerce Key Account Manager

Vi søger: E-commerce Key Account Manager

26. april 2021|Ledige stillinger|

Er du den nye E-commerce Key Account Manager til det danske marked vi leder efter? 

Hvem er Scanlux Packaging?
Hos Scanlux Packaging springer man ikke over, hvor gærdet er lavest. Ambitionen er at levere branchens bedste service, uanset om det gælder rådgivning, design, logistik eller onlinebestilling. I al beskedenhed lykkedes det meget godt.

Siden 1988 har Scanlux Packaging, været totalleverandør af emballage til detailhandlen, og er i dag en af Skandinaviens største udbydere af emballage til butikker og webshops. Derudover lagerfører de et omfattende sortiment af gavepapir, æsker, bånd, vinemballage og alt andet tilbehør, der skal til, for at skabe en komplet og sammenhængende emballageløsning.

Om stillingen
Vi søger dig, der besidder en god portion vilje og forstår at indsatser = resultater.
Forstår du dig på æstetik og kan sætte dig ind i kundens behov? så er du muligvis den nye kollega vi søger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Drive det danske marked med udgangspunkt fra kontoret i Fredensborg
  • Opbygge og vedligeholde salget til danske web-shops
  • Pro-aktivt afdække markedet og tilføre nye kunder
  • I tæt samarbejde med ledelsen sikre fremdrift og Scanlux´s positionering på markedet
  • At planlægge og eksekvere dine indsatser og arbejde målrettet med dine kunder
  • Registrering og vedligeholdelse af kunderne i CRM system

Din profil:
For at lykkes i stillingen, er det vigtigt at du er selvkørende, har gejst og lyst til at lære nyt.

Derudover, ser vi gerne at du:

  • Har du erfaring med salg af emballering, er det en fordel men ikke et krav
  • Forstår æstetik og ved at Scanlux´s produkter taler meget til det følelsesmæssige hos vores kunder
  • Er detaljeorienteret og skal kunne agere
  • Er vant til pro-aktivt salg
  • Er en troværdighedssælger
  • Har erfaring fra retail eller lignende stilling på det danske marked
  • Er en relationsskabende sælger med et godt funderet værdisæt
  • Er flydende i skrift og tale på engelsk og dansk, da den daglige kontakt til produktionen foregår på engelsk.

Du vil referere direkte til Salgsdirektør Peter Mosgaard, der i dag driver det danske marked. Du vil derfor få god sparring og introduktion til kunderne.

Scanlux Packaging tilbyder:
Med udgangspunkt i virksomhedens hovedkontor i dejlige lokaler i Fredensborg, tilbydes du et spændende og selvstændigt job i en veletableret og udviklingsorienteret virksomhed.

Vi byder Scanlux nye medarbejder velkommen til en virksomhed med en empatisk og værdibaseret ledelsesstil, en fri omgangstone, højt til loftet og med frihed under ansvar.
Du vil få mulighed for at udvikle dig sammen med virksomheden og bliver en del af et europæisk team af ildsjæle, der brænder for virksomheden og produkterne.

Tiltrædelse
Blachman Search afholder løbende interview, og vi forventer stillingen besat senest
1. august 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sandra Lillie, Seniorkonsulent hos Blachman Search på tlf. +4553881499.

Vi ser frem til at modtage dit CV og eventuelt en kort videopræsentation eller andet, der beskriver hvem du er og hvad du kan bidrage med!