Fortæl om dine grønne tiltag på webshoppen

Dine kunder stiller krav til, at din webshop er grøn.

En ny undersøgelse foretaget af firmaet Bring i samarbejde med analyseselskabet IPSOS slår fast, at det betyder noget for forbrugerne at en webshop er miljørigtig. Det har betydning for mere end 30% af forbrugerne under 40 år. Analysen er foretaget på det nordiske marked, hvor mere end 3.000 mennesker fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark har deltaget.

Ark sustainable plastic bag
left Happy MInt circles

Dårlig information fører til tab af kunder

Af de adspurgte norske, svenske og danske kvinder forventede henholdsvis 44%, 41% og 31% at en webshop ville informere om deres arbejde med miljø og bæredygtighed. Hvorimod det hos mændene var 30%, 53% og 34%, der forventede det. I sidste ende var det dog kun 16%, 11% og 6% af de norske, svenske og danske kvinder og 12%, 9% og 8% af mændene, der mente, at de var blevet informeret om det.

At firmaet bag en specifik webshop ikke flager med deres prioritering af miljø og bæredygtighed betyder ikke nødvendigvis, at de ikke går op i det, men hvis kundens forventninger på det grønne område ikke bliver mødt, kan det få konsekvenser.

Henholdsvis 27%, 14% og 11% af de norske, svenske og danske kvinder har således foretaget et bevidst valg om, hvilke netbutikker de vil handle med på baggrund af miljøhensyn.

Hvor det hos de norske og svenske mænd er 17%, der har fået taget et bevidst valg på baggrund af miljøhensyn og 8% af danske mænd.  Derfor er det meget vigtigt at informere om dine grønne tiltag, hvis du ikke vil miste dine kunder til en mere forudseende konkurrent.

Opbyg en tydelig position på markedet

Undersøgelsen viser, at kunderne har svært ved at huske, om de har set netbutikkerne informere om deres grønne tiltag. Det betyder, at der i kundernes optik ofte ikke er stillet et grønt alternativ til rådighed, når de skal handle.

Positionen som en førende, grøn netbutik er altså i mange tilfælde endnu ikke optaget. Hvis du derfor er i stand til at synliggøre og overbevise kunderne om, at du har en miljørigtig profil, kan du opbygge en tydelig position som grøn netbutik og på den måde kapre kunder fra konkurrenterne.

Når du laver din grønne strategi, er det bedre at begynde i det små end slet ikke at gøre noget overhovedet. De, der er hurtigst ude med at fortælle om deres nye, grønne metoder, vil nemlig kunne opnå en positiv opmærksomhed, som de, der gør det samme lige efter, ikke når at nyde godt af.

BLUE BAM circles
tree top

Grønne tiltag som kunderne kigger efter

Når kunderne beslutter sig for at handle med en given netbutik, kigger de på hele værdikæden. Derfor skal du kommunikere alle dine grønne tiltag i din netbutik, ligesom du også med fordel kan fortælle dem om det på de sociale medier og i nyhedsbreve.

Det er helt åbenlyst at fortælle om de miljørigtige valg, du har truffet i forbindelse med produktionen af dit produkt. Kvaliteten og dermed holdbarheden af dit produkt spiller også en væsentlig rolle, når man ser på det gennem miljøbrillen. Men i mange tilfælde bliver dit produkt måske også forhandlet hos andre udbydere, og her er det vigtigt at differentiere sig på andre parametre.

Du kan spare CO2-regnskabet for meget ved at vælge den helt rigtige form for transport af varer fra din webshop og hjem til kunden, ligesom emballagen også spiller en meget væsentlig rolle hos mange af kunderne. Bliver varerne for eksempel pakket ind i FSC®-mærket papir, der dokumenterer, at skovene ikke bliver udsat for ulovlig skovhugst, og at de lokale skovarbejdere har haft forsvarlige arbejdsforhold?

Gør det nemt for kunden at vælge de bæredygtige produkter i dit udvalg, for der findes rigtig mange netbutikker, hvor kunderne har svært ved at filtrere på netop det parameter. Det er vigtigt at give forbrugerne en oplevelse af, at de bidrager til et bedre klima, når de handler hos dig. 

 

Hvis du gør noget godt for miljøet, og du viser kunderne det, så gør miljøet og kunderne i sidste ende også noget godt for dig og din netbutik.

Sources:

Bring rapport 2019 (in Danish): https://www.bring.dk/bringresearch/kob-og-genkob 
Scanlux Packaging – Why choose FSC®-certified packaging?: https://scanlux-packaging.com/why-choose-fsc-certified-packaging/ [Scanlux Packaging is FSC® certified with license code FSC-C126290]

Andre historier

ARTIKEL

Dine kunder brænder for bæredygtighed

Generation Y og Z tænker i stigende grad på bæredygtighed som en del af kernefortællingen om de brands, de leder efter.

Fortæl mig om Y og Z

ARTIKEL

Vigtige ting at overveje, når du indkøber miljøvenlig og bæredygtig webshop-emballage

Den globale detailindustri udvikler sig konstant. Især e-handelsmarkedet boomer mere end nogensinde før.

Læs mere
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv