Fra smykke til smykkeæske – branding af højeste karat.

Sådan klæder man en diamant på med smukt emballagedesign.

KARAAT producerer og forhandler tidløse smykker online og kom til os, da de havde brug for smykkeæsker og forsendelsesæsker, der både kunne rumme smykkerne og afspejle deres brand.

Smykkerne er designet med fokus på moderne og tidløst design kombineret med en udførelse af højeste kvalitet i en etisk produktion.

Vores emballagespecialister og designteam sikrede, at KARAATs vision om et enkelt og tidsløst design blev overført til et elegant emballagesortiment med fokus på et udtryk, der gør indtryk.

Denne vision omkring smykkedesignet er ført delikat videre over i emballagedesignet.

Forsendelsesæske-åben-med-lukket-smykkeæske
Forsendelsesæske med indhold
Cool cardboard halv module left

Et udtryk, der gør indtryk

Når det gælder emballage til smykker, er designet og modtagerens oplevelse utrolig vigtig. Smykkernes delikate karakter kræver en emballage, der både beskytter smykkerne, og som udtrykker den samme eksklusivitet som smykkerne selv.

Fordi smykkeæsken er det første, modtageren ser, kan den i høj grad være med til at skabe det første indtryk af smykket, og æsken skal derfor kunne leve op til smykkets karakter. Denne smykkeæske fra KARAAT er et godt eksempel på, hvordan man med design og materialer kan være med til at spejle smykkernes værdi og brandets fortælling.

Imiteret ruskind og guldfolie spejler det eksklusive smykkedesign

KARAATs samling af tidløse design med holdbare materialer i høj kvalitet er blevet manifesteret i designet af deres smykkeæsker. Smykkeæsken er en kombination af flere dele: en aflang firkantet æske med tilhørende låg, der indkapsler en mindre rund smykkeæske med låg. 

 

Alt sammen skabt i en afdæmpet lys beige, der får smykkerne til at stråle.

”Luksus uden undtagelse”

KARAAT smykkeæsker
KARAAT æske låg til garantibevis
KARAAT æske låg til garantibevis detalje

Den lyse, runde æske er betrukket med imiteret ruskind, både på yder- og indersiden, hvilket er med til at give æsken en eksklusivitet, der matcher smykkernes høje værdi og kvalitet. Dét udtryk bliver kun endnu mere klart, idet låget er præget med KARAATs logo i guldfolie.

Den aflange æske, som rummer den runde æske, har en inderside med foring af imiteret ruskind, og i låget er der gjort plads til, at der kan sidde et garantibevis. Selve æsken er af kraftigt pap og er udformet som den lille firkantede æske – bare større.

De lyse farver, guldprægningen og det kunstige ruskind giver den samlede æske et eksklusivt look. Samtidig er det udelukkende rene linjer og kraftige materialer, der afspejler holdbarheden, som også findes i smykkerne.

Alt i alt et sandt match mellem smykkernes fortælling og emballagens materialer.

Forsendelsesæske med indrammet luksus

Foruden den elegante smykkeæske, har KARAAT fået designet en standard forsendelsesemballage, der har et mere råt og enkelt udtryk, der får indholdet til at fremstå endnu mere eksklusivt. Forsendelsesemballagen er en klassisk brun forsendelsesæske i pap, men også den fremstår alligevel eksklusivt. Når æsken åbnes bliver modtageren mødt med KARRATs cremefarvede univers og et guldtrykt logo.

Et papindlæg indrammer og fastholder den mindre smykkeæske, så smykket forbliver i fokus og er godt beskyttet under forsendelse.

Den lille firkantede smykkeæske er i kraftigt pap med et indlæg i skum beklædt med imiteret ruskind, ligesom den anden aflange smykkeæske i KARRATs emballagesortiment. 

 

På den måde bliver der skabt en modsætning i de to emballageformer, som overrasker modtageren.

"Luksus uden undtagelse"

Dét skriver KARAAT om dem selv og deres smykkekoncept. Der er ingen tvivl om, at KARAATs luksuriøse værdier og idéer skinner igennem i deres emballage med de afdæmpede farver, ruskindsmaterialer og en enkel guldprægning.

 

Intet er overladt til tilfældighederne, og modtageren får en stærk oplevelse af et gennemført og professionelt brand, med etik og funktionalitet i højsædet.

Andre historier

Kundehistorie

En forpligtelse for mennesker og for miljøet.

Masai ønsker at hjælpe med at reducere tøjindustriens skader på vores miljø, og har gjort en stor indsats for at nytænke virksomhedens brug af emballage.

Det her er Masais historie.

Artikel

Emballage er et vigtigt redskab i din markedsføring – brug den!

Ser du din emballage som en praktisk måde at beskytte dine produkter? Et studie viser, at en tredjedel af dine kunders købsbeslutninger bliver baseret på, hvordan din emballage ser ud.

Læs mere

kundecase

Funky papkasser med nærhed og servicemeddelelser

Din forsendelseskasse behøver ikke at være kedelig. Med få justeringer i grafik og farvevalg kan den få dine kunder til at sige WOW!

Lad dig inspirere af kasserne fra Crisp Sheets
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv