Design Audit

Brug din emballage som redskab i din markedsføring

Ser du udelukkende din emballage som en praktisk måde at beskytte dine produkter på? Emballage er et vigtigt redskab i din marketing – brug det!

En undersøgelse viser, at en tredjedel af dine kunders købsbeslutninger er baseret på, hvordan emballagen til dit produkt ser ud. Det betyder altså, at en stor del af dine potentielle kunder kan miste interessen, hvis emballagen ikke fanger deres opmærksomhed eller ikke udstråler dit brand godt nok. Emballagen spiller derfor en enorm vigtig rolle i markedsføringen af dit brand.

Emballagen kan både være med til at understøtte dit brand ved at kommunikere dine brandværdier, være platform for din storytelling og skabe genkendelse – alt sammen faktorer, der i sidste ende har betydning for din omsætning og om dine kunder vil købe af dig igen.

Der er derfor meget at hente, hvis du ser emballagen som en del af din markedsføring med en gennemtænkt emballagestrategi.

”Emballage er ofte et undervurderet marketingsværktøj. Når en emballage virkelig er gennemtænkt i både funktion og design, bliver den nærmest en integreret del af produktet og det er super fedt. En brandet emballage kan jo gøres til et stykke design i sig selv. Jeg tror de fleste af os har prøvet sådan en ”WAUW”-oplevelse med en gennemdesignet, smuk emballage. Det er helt sikkert at vi husker lige netop dét produkt, og dét brand.”

I denne artikel har vi fokus på fordelene ved at bruge emballage som en del af din markedsføring og på hvordan du inkorporerer emballagen som et værktøj i din marketing.

Emballagen er et overset marketingværktøj

Selvfølgelig er produktet vigtigt, da det er hele essensen af din forretning, men flere og flere markedsføringsfolk får efterhånden øjnene op for, hvor meget emballagen har af betydning for at skabe en større markedsandel. Forbrugerne har højere og højere forventninger til det produkt, de får i hænderne. Dit brand bliver kun ved med at være relevant ude hos forbrugerne, hvis du kan skille dig ud og kommunikere dine værdier. Forbrugerne ser ikke længere emballagen udelukkende som en beholder til produktet, men også som noget, der skal overraske dem, skabe følelser, være praktisk og måske også miljøvenlig. Det er ikke længere nok, at du markedsfører dit produkt som det bedste. Emballagen skal også fortælle en god historie. Du kan for eksempel fortælle dem:

  • Hvorfor dit produkt skaber værdi.
  • Hvordan dit produkt er blevet til, måske er der en interessant baggrundshistorie.
  • Hvilke materialer emballagen er lavet og hvordan kunden kan affaldssortere den.

 

Hvis du som brand ikke kommunikerer godt nok med din emballage, mister du det kæmpe potentiale, der ligger i det.

woman with shopping bags

Hvor vigtig er emballagen i markedsføringen af dit produkt?

Din emballage er en kritisk faktor i genkendelsen og opfattelsen af dit brand. Den globale medie- og marketingplatform The Drum vurderer, at 70% af forbrugerne skaber en opfattelse af brandet baseret på emballagen. Samtidig anser 63% emballagen som værende næsten lige så vigtig som brandet selv. Markedsføring af dit produkt handler i høj grad om branding, og hvis så mange forbrugere baserer deres opfattelse af brandet på emballagen, bliver det tydeligt, hvor meget den betyder.

90% af forbrugerne vil samtidig genbruge deres produktemballage efter købet, og 40% vil dele et billede af emballagen, hvis den er interessant nok.

Undersøgelsen viser os, hvor vigtig emballagen kan være set i et marketingperspektiv. Hvis dine kunder får et bedre kendskab til brandet, vil genbruge emballagen og samtidig dele deres gode oplevelse, skaber du en enorm kunderelation og loyalitet, samtidig med at kunderne deler deres positive oplevelser med dit brand videre.

Emballagen kan være din omvandrende reklametavle, hvor du kan kommunikere meningsfulde budskaber gennem alt fra typografi til grafik. En gennemtænkt emballage kan give dine kunder en oplevelse, når de modtager, åbner og bruger dit produkt.

Det er netop grunden til, at du skal se din emballage som mere end en praktikalitet – og i stedet begynde at se emballagen som en måde at markedsføre dig selv og dit brand på. Når du brander din emballage, kan du skabe en mindeværdig oplevelse for dine kunder. En tredjedel af onlinekøberne siger nemlig, at branded emballage har en indflydelse på deres opfattelse af brandet, mens 60% mener, at skræddersyet emballage får brandet til at virke mere luksuriøst. 

Sådan bruger du emballagen som et marketingværktøj

Når du skal bruge emballagen som et værktøj i din markedsføring, gælder det om at skræddersy din emballageoplevelse ved nøje at udvælge dine forsendelses- og emballagematerialer og samtidig være kreativ i måden, du præsenterer dine produkter på. Den skræddersyede emballage har til formål at give din kunde yderligere værdi og skabe et positivt førstehåndsindtryk af dit brand.

Der er mange ting, du helt praktisk kan gøre for at skabe en emballage, der kan være med til at markedsføre dit brand. Det kan være alt fra selve designet og udformningen af din emballage til ting, du kan tilføje, fx silkepapir, klistermærker, en skræddersyet note eller how-to-guides, der kan hjælpe din kunde på vej.

Du kan både bruge indersiden og ydersiden af din emballage i din markedsføring. Det kan blandt andet være med til at fremhæve fordelene ved dit produkt. Det kunne for eksempel være USP’er, som at dit produkt er organisk, miljøvenligt, praktisk eller noget helt fjerde. Det er elementer som disse, der er gode salgsargumenter, og som i forvejen er en del af din marketing. Hvorfor ikke udnytte dem og fremhæve dem på din emballage med enten tekst eller grafik? 

Du kan se alle disse dele som branding- og marketingmuligheder. Tag for eksempel den klassiske pakkekvittering, de fleste forsendelsesemballager kommer med. Hvis du i stedet for at lægge den som det allerførste i pakken flytter den til at ligge lidt gemt under produktet, vil det ikke ødelægge kundens førstehåndsindtryk af produktet. Eller måske kan du udsmykke kvitteringen med dit logo og farver, så den knap så spændende lap papir også er en del af din branding.

Det gælder hele tiden om at tænke sådanne små marketing aspekter ind i din emballage og i dit emballagedesign. Tænk også gerne emballagen ind på tværs af dine salgskanaler og sørg for, at der er en rød tråd igennem det hele. Det vil gøre en kæmpe forskel for oplevelsen af produktet og dit brand. 

ByNach blu luxery bags
eye

Skab en gennemtænkt emballagestrategi

Tænk langsigtet med din emballagestrategi og få størst mulig værdi ud af dine emballagekroner. Du ville jo heller ikke lave din marketing fra dag til dag uden et mål for øje.

Det samme skal du tænke med din emballage. Gør den til en markant del af din marketing. Hvis du samler nogle af de ovenstående idéer i en gennemtænkt emballagestrategi, kan du understøtte dit brands identitet og gøre det meget nemmere at tænke emballagen som et markedsføringsværktøj.

Set fra et marketingperspektiv kan en emballagestrategi:

  • booste dit brands opmærksomhed
  • påvirke kundernes brandopfattelse og købsbeslutninger
  • styrke kunderelationen.

Hvis du vil have endnu flere tips til at skabe en vellykket emballagestrategi, kan du læse vores artikel, der netop kommer med en 3 trin til en vellykket emballagestrategi.

Der er altså ingen tvivl om, at en emballagestrategi, der fokuserer på emballagen som en del af din markedsføring, kommer med et væld af fordele. Flere undersøgelser viser også, at du ved at have prioriteret emballagen i dit marketingbudget kan ramme en langt større forbrugergruppe og styrke både brandopfattelsen og kunderelationen.  Kort sagt kan emballagen være et meget effektivt aspekt af marketing, hvis du bruger tid på det strategiske perspektiv i det.

Andre historier

Artikel

Få din emballage-strategi i tre trin

Har du tænkt over din virksomheds emballagestrategy? Vi oplever, at mange butikker og webshops planlægger deres emballage fra gang til gang. Er det også jeres strategi?

Find de tre trin her

ARTIKEL

Emballage binder den fysiske og online verden sammen

En omnichannel strategi handler om at skabe en forbundet og problemfri kundeoplevelse på tværs af alle kanaler.

Lær mere om omnichannel

ARTICLE

Overrask dine kunder med disse 5 forskellige emballagedesign

Fuldend kundeoplevelsen med et brandet emballagedesign med gennemtænkte detaljer. Der er rig mulighed for at få emballage designet, så den reflekterer netop DIT brand og så den skiller sig ud fra konkurrenternes.

Læs mere
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv