Design Audit

Emballagetrends 2025 – set i et megatrend perspektiv

Der er en voksende efterspørgsel på løsninger, der mindsker vores aftryk på planeten og dit emballagedesign kan blive en del af denne forandring.

I denne artikel ser vi på de trends og tendenser som fremtidsforskere forudsiger for 2025 og, hvordan det kan integreres i dit emballagedesign.

Når du designer din emballage er det vigtigt, at du også ser på de strømninger der findes i tiden. Der vil nemlig være trends og tendenser, som vil påvirke dine kunder og dermed også vil påvirke deres indtryk af dit brand.

Dine kunder ser dit brand gennem tidens trends

Fra starten af årtusindeskiftet var tendensen at vi dyrkede en oplevelsesøkonomi, hvor vi søgte oplevelser uden for os selv med rejser, underholdning og læring, men under Covidpandemien blev vi afskåret fra de store fælles oplevelser og fik mere tid til at se indad.

Tid til eftertanke, samvær med kun de nærmeste relationer og lange vandreture og aktiviteter i naturen har fået os til at vende blikket indad og fokusere på os selv som individ – vi taler nu om opmærksomhedsøkonomi.

I store træk vender 2025 trends blikket mod det enkle og minimalistiske og med fokus på at mindske vores klimaaftryk.

"Når vi arbejder med emballagedesign mødes kreativitet og indsigt i tidens trends. Vi holder os opdateret i trendforskningen så vi kan hjælpe vores kunder med at få et emballagesortiment som udover at være funktionel, er både tidssvarende og strategisk gennemtænkt."

Fokus på natur, balance og relationer i 2025

Vores indre liv, både fysisk og mentalt er i fokus, og er en naturlig forlængelse af en megatrend i disse år; vi interesserer os for naturen og vores indre liv, relationer og nærvær. Vi dyrker yoga og skovbader. Vi taler om ”connectivity” – forbundethed.

Bevidstheden om, og bekymringer for klimaforandringer, afspejles også i forbrugernes præferencer og det stiller krav til din emballage. Forbrugerne ser i dag på hele produktet- også indpakningen. De forventer miljøcertificerede materialer og emballageløsninger, hvor der er taget miljøvenlige hensyn i designet såsom nem affaldssortering eller muligheder for at genbruge emballagen.

Og vores oplevelser af brands er farvet af tidens trends. En brun papirspose i de farverige 80’ere var kedelig og blev nemt overset. I dag er den brune pose måske lavet af genbrugspapir eller af FSC®- certificeret papir og symboliserer noget langt større. Den appellerer måske netop til en kæmpe gruppe miljøbevidste forbrugere som vil nedbringe deres klimaaftryk i deres forbrug.

 

Forbrugerne forventer emballageløsninger, hvor der er taget miljøvenlige hensyn

Brug tidens trends som inspiration til dit emballagedesign

Designere, trendforskere og farveeksperter oversætter tidens trends til materialer, looks og farver, og det kan give dig en masse inspiration til dit emballagedesign. I et gennemtænkt emballagedesign bør ethvert element selvfølgelig signalere brandets værdier, men også afspejle tidens trends.

Det giver kunden en oplevelse af autenticitet og nærvær.

Design 2025: Minimalistisk, transparent og interaktivt

Emballagetrends for 2025 er både minimalistiske og transparente. De prioriterer enkelthed for at fremhæve selve produktet. Der skal være enkle linjer og designs, der er nemme at afkode – de bringer en følelse af tillid.

Brugen af interaktive emballage med elementer så som Augmented Reality eller QR koder, tilføjer en ny dimension til emballageoplevelsen. Den kan for eksempel bruges til at lære forbrugeren om produktets miljørejse fra vugge til grav.

Transparens omkring de miljømæssige aspekter i emballagen vil også være i tråd med forbrugernes ønsker og krav om en mere ærlig og miljøvenlig emballage som også Det Digitale Produktpas (DDP) vil understøtte

Læs mere om DDP her

Funktionalitet - mere end bare en emballagetrend

Emballagen skal selvfølgelig beskytte dine produkter, men den skal også gøre mere end det. Din emballage skal være funktionel og gøre det nemt for kunden både at transportere og returnere varerne, og det skal integreres i designet.

Den må også gerne kunne genanvendes til andre formål efterfølgende. En forsendelsesæske, der kan bruges til opbevaring eller en pose, der kan genbruges som en rygsæk.

Der er mange spændende og innovative muligheder for at gøre din emballage brugbar på flere måder, og det kan være en både miljømæssig- og praktisk fordel at designe emballage, som har flere muligheder for genbrug.

Få mere hjælp til din innovative emballage

Materialer 2025: De skal gøre en forskel

En tydelig tendens for 2025 er forbrugernes prioritering af klimavenlige tilvalg – også når det gælder emballagetrends. De foretrækker mere miljøvenlige materialer som genbrugspapir eller genbrugsplast, miljøcertificerede materialer, bio-nedbrydelige materialer og innovative alternativer som for eksempel, papir lavet af græs.

Vi går en spændende fremtid i møde indenfor materialefremstilling og, der er mange nyskabende forsøg i gang, for eksempel tangplastik og pulp af svampe, der kan formes til emballageindlæg.

Når man vælger mere miljøvenlige materialer, signalerer det til kunderne at du har fokus på miljøet og, at du som virksomhed tager ansvar. Det bliver en del af dit narrativ uden du har sat direkte ord på, og lever samtidigt op til lovmæssige krav og giver afgiftsmæssige fordele.

 

Når man vælger mere miljøvenlige materialer, signalerer det til kunderne at du har fokus på miljøet.

Farver 2025: Naturen er udgangspunktet

En generel tendens for farver i 2025 er de stemningsfulde farver vi finder i naturen. De blå og grønne vi finder i havet og i skovene. Den mørke lilla – som den kølige skygge under træernes blade og så et lille ”splash” af farve, gul som lyset eller bløde rød-orange nuancer som en farveaccent.

Men det handler ikke kun om farvernes tone. Farverne har en naturlig minimalistisk æstetik. Også matte, taktile overflader i tryk og materiale minder os om det enkle og naturlige.

Du udtrykker visuelt og sanseligt at du er engageret i mere naturlige og uforarbejdede processer, og det kan du bruge aktivt i dit emballagedesign.

NCS er navnet på et af verdens’ førende virksomheder indenfor farveverdenen. NCS er et standardiseret farvekommunikationssystem og deres farvekoder er et værktøj der giver industrier de nødvendige værktøjer for altid at opnå den rigtige farve på deres produkter.

Også NCS lader sig også inspirere af tidens trends når de udvikler deres farvekollektioner. I 2025 lancerer de for eksempel fire farvepaletter; Gaia, On & Off, Inner og Ethereal. Navne som i sig selv minder os om naturen og spiritualitet og samtidig indikerer farvepaletter inspireret af samme.

Her er en lille introduktion til deres farveunivers 2025:

Gaia

En hyldest til naturen og vand med fokus på blå og grønne toner.

Effekten af ​​klimaændringer, der resulterer i en tørrere, varmere verden tiltrækker os til farver, der minder os om vores vigtigste ressource: vand. 

Disse farver har en beroligende effekt og naturlige tilstedeværelse i vores omgivelser og dagligdag.

On & Off

Vi lever i en verden med kæmpe kontraster og søger tilflugt i alle yderpunkter. Lyse og mørke nuancer kombineres af to kromatiske farver (kromatiske farver er rene farver, som ikke indeholder sort, hvid eller grå).

Den symboliserer en enhed.

Vi stræber efter at udtrykke en følelse af forbindelse og håb ved at bygge bro over vores modsætninger.

Inner

Efterhånden som vi bliver mere fysiske, kigger vi indad og reflekterer over vores indre. Selvransagelse fører til en fascination af at udforske vores sind. I sidste ende oversætter vi dette til en neurodiversitet af farver, hvilket sikrer, at vores farvevalg er relevante for alle.

Farverne er varme og jordiske og kalder på vores indre liv. Det er mellemtoner af brændt jord, blå og gyldne.

Det er stærke, menneskeligt forbundne farver.

Ethereal

Vores realiteter bliver flydende og AI får os til at gå længere ind i denne sindstilstand. Hvem er vi egentlig, og hvad vil vi være? At leve i et multivers introducerer os til en æterisk stemning, der svæver rundt i forskellige virkeligheder.

Farverne er ekstremt sarte og lette på en måde, der ikke ser ud til at være af denne verden og beskrives som æteriske og smukke.

Lær mere om NCS’ 2025 farvetrend

Andre farvesystemer og trendforskere arbejder med lignende koncepter. Pantone foreslår en farvepalette der minder om NCS’ ligesom Pej gruppen, også lader sig inspirere af tidens trends.

Og farver påvirker os. Det verdensomspændende trendforskningsbureau WGSN, har blandt andet lavet en undersøgelse hvor 98% af de adspurgte fortæller, at farver har en klar indflydelse på deres købsbeslutninger.

Lager og logistik 2025: Kompakte og stabelbare designs

Emballage har også et liv inden det møder forbrugerne, og det er en god idé at designe emballagen så den fylder så lidt som muligt.

Kompakte og stabelbare emballagedesigns mindsker krav til lagerplads. Den mindsker også transportomkostningerne fordi transporten af overskydende luft minimeres og du kan derfor transportere flere stykker emballage pr. palle.

Det vil reducere transportens CO2 aftryk, som blandt andet er et vigtigt parameter i en tid, hvor de fleste brands i stigende grad også opererer med en e-handels platform, der naturligvis kræver en del emballage til fragt.

Læs mere om vores lager og logistik løsninger

Lovgivning og trend i symbiose

Men det er ikke kun forbrugerne og trendforskerne, som udråber interessen for miljø og klima til den store trend. Miljø er nemlig kommet på EU’s dagsorden, og det får også en betydning for kravene til dit emballagedesign.

EU har lanceret det, som hedder Ecodesign-forordningen, og det sætter helt nye miljø- og cirkulære krav til stort set alle produkter produceret og solgt i EU, også når det gælder emballage. Ecodesign-forordningen er en del af målet for EU’s ambition om at blive det første klima-neutrale kontinent inden 2050, og fastlægger en ramme for miljømæssige krav til design af produkter, som skal opfyldes, før produkterne kan sættes på markedet i EU.

Hvad er Ecodesign?

Ecodesign er et sæt EU-regler, der sikrer, at produkter og emballage designes med lav miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus – fra produktion til bortskaffelse.

Det er en del af EU’s Green Deal, der har målsætningen at gøre Europa CO2-neutral inden 2050. Kort sagt betyder det, at din emballage skal være så bæredygtig som muligt.

Læs mere om Ecodesign-forordningen her.

 

Få hjælp til at tilpasse din emballage til Ecodesign-forordningen

Eco-design forordningen er løbende under udvikling, og den giver os både et incitament og et værktøj, til at designe bedre emballage med flere miljøvenlige tiltag.

Eco-designforordningen bliver din ”license to operate”

Forbrugerne har en forventning om at det er virksomhederne der går forrest i målet om flere og mere bæredygtige løsninger. Når du aktivt bidrager med miljøvenlige tiltag i din produktion og i dine produkter, opfylder du ikke bare lovgivningen, men gør det også nemmere for dine kunder at vælge produkter som understøtter deres værdier og du får derfor en klar konkurrencefordel.

Når du udvikler din emballage i samarbejde med din emballageleverandør og vil være på forkant med Eco-designforordningen, er der derfor en række emner du kan overveje i dit design:

  • Kan du gøre din emballage mere energi- og ressourceeffektiv? For eksempel ved at bruge mindre materiale og designe emballage, der passer til dine produkters størrelse, så du ikke transporterer overskydende luft.
  • Kan du designe emballage med mere indhold af genbrugt materiale?
  • Kan du bruge monomaterialer, så emballagen bliver let at genanvende ved bortskaffelse?
  • Kan du forbedre emballagens holdbarhed, og kan den genanvendes (fx ved returnering af en vare ved webshopsalg)?
  • Har du mål for CO2 udledning og øvrig miljøaftryk?
  • At gøre ​​information om produktets miljøtiltag og muligheder for bortskaffelse tydeligt tilgængeligt (Digital Product Passport).
Du kan læse mere om hvordan du opfylder kravene i Eco-design forordningen her

Skal du bruge emballage der forener emballagetrends og lovgivning?

Når du vil fremtidssikre dit unikke emballagedesign, så det overholder lovkravene, og også ønsker, at det afspejler tidens emballagetrends, er det en god idé at tage fat i en emballageleverandør. Hos Scanlux Packaging kender vi alt til både design, produktion og lovgivning, og vi vil være din professionelle rådgiver og samarbejdspartner i projektet.

Vi arbejder aktivt på at integrere bæredygtighed og cirkulær økonomi i vores designprocesser og holder os opdateret på både lovgivning, tidens trends og innovative løsninger.

Op mod 80% af et produkts miljøpåvirkning bestemmes allerede i produktets designfase. Vores mål er at sikre, at vores kunder er rustet til fremtidens krav om bæredygtighed og cirkularitet ved at give dem emballagedesignløsninger, der opfylder disse krav om at fokusere på genanvendelige materialer, længere produktlevetid og minimering af CO2-aftrykket.

Du kan få en uforpligtende gennemgang af din eksisterende emballageløsning (vi kalder den en ”design audit”), hvor du vil få gennemgået dine emballagedesigns og få forslag til, hvordan du kan optimere designet på dit emballagesortiment og samtidig opfylde Ecodesign-forordningen.

 

Kvaliteten af din emballage påvirker dine kunders opfattelse af dit produkt. Det gør dit design også.

Jeg vil gerne vide mere om jeres design audit

Dyk ned i vores verden

Artikel

Få 3 trin til din emballagestrategi

Har du tænkt over din virksomheds emballagestrategi? Vi oplever, at mange butikker og webshops planlægger deres emballage fra gang til gang. Er det også jeres strategi?

Find de 3 trin her

Kundecase

Wear it, wear it again

Flaph mener, at vi alle kan blive meget bedre til at tænke bæredygtigheden ind i vores tøjvaner. Scanlux Packaging har designet deres unikke og eksklusive farve-eksplosion af en forsendelsespose.

Sådan valgte de deres emballagedesign

Artikel

ESG hos Scanlux Packging

Vi vil ikke blot være en emballageleverandør for vores kunder, men også en samarbejdspartner, som bidrager aktivt til at tage ansvar for vores indvirkning på samfund og miljø.

Mere ESG her
Var denne artikel nyttig?
JaNej
Black Corrugated Winebox 2 Bottle blev tilføjet til din indkøbskurv