>>Vores virksomheds historie -Ud over Skandinaviens grænser-

Vores virksomheds historie -Ud over Skandinaviens grænser-

2019-11-15T08:57:35+02:00 13. november 2018|Personale|

I dag er Scanlux Packaging en af de største leverandører af emballage til detailhandelsbranchen i Skandinavien. Vi producerer indpakningspapir og bæreposer til mange kendte detailhandlere som Magasin, BR og Matas, og nogle af de svenske luksusmodemærker som Björn Borg, Filippa K, Acne Studios og Peak Performance.

I 2016 blev Scanlux Packaging FSC®- og ISO 14001-certificeret. Vi tilbyder moderne, bæredygtig emballage og leder hele tiden efter bedre løsninger for miljøet og samfundet. Som en af de førende skandinaviske emballagevirksomheder i detailbranchen kan vi spille en vigtig rolle ved at bekæmpe den globale opvarmning og havforureningog samtidig bidrage til at forbedre arbejdsforholdene for personalet. Når vores kunder køber vores FSC®-certificerede produkter, kan vi udelukke, at ulovlig skovhugst, slaveri, børnearbejde eller jord- og vandforurening har fundet sted i løbet af produktionsprocessen.

Jan Kornelius var kun 19 år, da han sammen med sin forretningspartner grundlagde Scanlux Packaging i 1988. Virksomheden blev oprettet i en lille lejlighed af to ambitiøse unge mænd, der brændte for detailemballage.

“Jeg tror, vi var det første danske emballagefirma, der tilbød luksusemballage til rimelige priser til den danske detailbranche. Vi begyndte at få vores produkter fremstillet i udlandet i starten af 90’erne for at leve op til vores kunders forventninger. Vi åbnede vores første internetbutik i 2002 og oprettede et digitalt bestillingssystem til vores kunder, så de nemt kunne bestille vores produkter online. Den gang var det en innovativ forretningsmodel i vores branche. Mange af vores kunder udvidede også deres detailkæder, så vi byggede et større lager i 2006 for at kunne tilbyde dem lagerplads. Vi begyndte at opbevare emballage for vores kunder på vores eget lager, så deres personale i hver forretning kunne bestille direkte online, og vi sendte kun den nødvendige mængde til hver forretning.”

Jan Kornelius forklarer, hvordan virksomheden har vokset i de sidste 30 år.

Grunden til, vi kaldte vores virksomhed “Scanlux”, er, at vi, da vi startede, så forretningspotentialet i hele Skandinavien, ikke blot i Danmark,” husker Jan Kornelius.

Nu er Scanlux Packaging blevet udvidet ud over Skandinaviens grænser. Vi leverer vores produkter til Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Finland og Frankrig. I september 2018 blev virksomhedens hjemmeside opdateret på syv forskellige sprog.

Tredive år efter, at Scanlux Packaging blev startet i den nordlige del af København, begynder et nyt kapitel i virksomhedens historie.