>>Totalleverandør i alt emballage til CrossEyes

Totalleverandør i alt emballage til CrossEyes

2019-10-07T10:07:00+02:00 23. februar 2018|Kundecases|

Et bredt udvalg af brillestel

CrossEyes er en dansk optikerkæde, der blev grundlagt i 2010. Hos CrossEyes er kunderne i fokus, og derfor bestræber de sig på at give dem en oplevelse udover det sædvanlige. Det gøres ved at fokusere på den enkelte kunde og deres individuelle behov. Derudover inkluderer CrossEyes alt i en pris, så deres kunder ikke bliver overrasket over skjulte gebyrer.

CrossEyes er i dag udbyder af brillestel med et bredt udvalg inden for deres standardvarer, et eksklusivt udvalg fra deres limited edition kollektion og senest en nordiskinspirereret kollektion.

Totalleverandør

CrossEyes efterspurgte en simpel logistikløsning. De har førhen bestilt emballage fra forskellige leverandører. Det betød, at CrossEyes oplevede forskellige og længere leveringstider på deres emballage. Denne erfaring gjorde, at CrossEyes søgte en hurtigere og samlet løsning fra en enkel leverandør.

Ved at indgå i et samarbejde med Scanlux Packaging, kunne CrossEyes få logistikløsning og dermed en totalemballageleverandør.

CrossEyes

Scanlux har været en fremragende samarbejdspartner, produkt og service matcher vores behov og eksekveringen fungere perfekt til vores setup.”

– Ellen Kviesgaard Eriksen, CrossEyes

Den grafiske afdeling hos både CrossEyes og Scanlux Packaging samarbejdede om at udarbejde det mest optimale design af et brilleetui. Etuiet skulle designes i to forskellige størrelser med tilhørende pudseklud og brillespray.

CrossEyes havde ikke kun et ønske om nye designs af brilleetui. De har også fået designet bolsjeindpakning med deres logo på. Derudover er en flot og elegant sortfarvet papirspose blevet designet til at transportere kundernes nye brillekøb i.

De forskellige emballageløsninger er alle blevet designet med CrossEyes’ logo.

Det private log-in  

CrossEyes og Scanlux Packaging har samarbejdet om forskellige emballageløsninger med CrossEyes’ logo.

Den samlede løsning som totalleverandører fungerer ved, at CrossEyes er oprettet med et privat log-in på Scanlux Packagings hjemmeside. Det giver hver enkel CrossEyes butik mulighed for at bestille manglende emballage hjem, idet alle emballagevarer er tilgængelige på hjemmesiden, når butikken er logget ind.

For CrossEyes betyder det, at der bliver sparet tid på bestilling af emballage, samtidig med at den enkelte butik kan få det hele i en samlet leverance, når de bestiller deres emballage.

Det fremtidige samarbejde 

Alfa omega hos CrossEyes er, at den emballage de får leveret matcher deres ønsker og behov, hvilket er tilfældet med Scanlux Packaging som leverandør. Derudover er CrossEyes yderst tilfreds med den hurtige leveringstid, der opnås ved at indgå et samarbejde med en samlet logistikløsning.

Det fremtidige samarbejde mellem CrossEyes og Scanlux Packaging ser ud til at fortsætte. Det er vigtigt i et godt samarbejde at sikre, at der er god kommunikation og forventningsafsteming.