>>Total emballageløsning til VÆRSGO

Total emballageløsning til VÆRSGO

2019-10-07T10:07:03+02:00 23. februar 2018|Kundecases|

VÆRSGO med et stærkt lokalt fokus

VÆRSGO er Danmarks livsstilskæde, der vil forene livsstil og design inden for madlavning og boligindretning. Derudover har VÆRSGO et stærkt lokalt fokus, hvilket giver den enkelte butikschef et større ansvar i forhold til sortimentet i butikken og markedsføringen. Hver butik er dermed unik, da sortimentet er tilpasset efter det lokalområde, hvor butikken er placeret.

VÆRSGO butikkernes sortimentet består derfor både af stærke og velkendte brands, men også overraskelser og spændende sæsonaktuelle nyheder og fund. Livsstilskæden har i dag etableret 24 butikker og en webshop. Fælles for alle butikkerne er, at den gode isenkræmmer forenes med en lækker designbutik og en fristende gavebutik.

Vand til VÆRSGO

Bredt sortiment og kvalitetsemballage er vigtigt

Som ny markedsspiller, i november 2017, havde VÆRSGO behov for et bredt udvalg inden for emballage som for eksempel plastikposer, gavebånd og gavepapir. VÆRSGO påbegyndte en dialog med Scanlux Packaging, hvor de så nærmere på forskellige prøver af poser, farver, størrelser.

Kvaliteten af emballagen er vigtig for VÆRSGO. Flere indretnings- og madlavningsprodukter kan være tunge, og derfor er kvaliteten og styrken af for eksempel gavepapiret vigtig for VÆRSGO. Scanlux Packaging præsenterede dem for forskellige designideer, hvorefter VÆRSGO valgte det endelige design, som skulle være klar til deres åbningsdag tilbage i november 2017.

Emballage til VÆRSGO

Lagerføring og design

VÆRSGO er en kæde uden centrallager, og helt i tråd med deres lokale fokus, så ønsker de at give den enkelte butik et støre ansvar. Det er derfor vigtigt for VÆRSGO, at hovedkontoret ikke står med ansvaret for hver enkelt butiks emballagebehov. Scanlux Packaging er derfor ansvarlig for VÆRSGOS emballagelager.

Det betyder, at alle VÆRSGO butikker har et log-in til Scanlux Packagings webshop. Her kan den enkelte butik, efter deres behov, bestille plastposer i forskellige størrelser, gavepapir og andre emballageløsninger.

https://vaersgo.dk/

Gavebånd til VÆRSGO