>>Coronavirus: Vi har fokus på leveringssikkerhed og at begrænse smitte

Coronavirus: Vi har fokus på leveringssikkerhed og at begrænse smitte

2020-03-13T12:55:46+02:00 13. marts 2020|Personale|

På baggrund af de omfattende tiltag i Danmark for at forhindre yderligere spredning af coronavirussen, COVID-19, har vi også hos Scanlux Packaging taget initiativer til at reducere risici for smitte. Vi følger myndighedernes anvisninger og overvåger løbende situationen globalt, med henblik på at opretholde vores leveringssikkerhed.

Vi har derfor i går bedt vores medarbejdere om at arbejde hjemmefra i det omfang det er muligt. Vores lager- og logistikafdeling fortsætter uændret med at ekspedere varer til alle vores kunder.

For at begrænse smitte, og for at beskytte vores medarbejdere, vil det derfor ikke være muligt at afhente varer fra vores lager. Der vil udelukkende blive sendt varer med transportør.

Du kan handle i webshoppen, eller bestille ordrer via din emballagespecialist, ganske som du plejer.