>, Trends>3 gavepapir trends til forår og sommer 2019

3 gavepapir trends til forår og sommer 2019

2019-10-07T10:01:04+02:00 15. februar 2019|Kataloger, Trends|

Forår og varme er lige rundt om hjørnet, hvilket indbyder til ny emballage med nye farver. Et spændende univers med både mønstre og blomsterprint er en af de helt store inspirationskilder til vores Spring/Summer 2019 katalog med gavepapir.

Bæredygtighed og miljø er i fokus i vores udvalg af gavepapir, da vi gerne vil gøre det nemt for vores kunder at vælge miljøvenlige løsninger. Derfor er 50% af vores gavepapir miljøcertificeret med FSC®, der garanterer at papiret ikke kommer fra skove der har lidt overlast.

Vi har i denne artikel fokus på de største trends fra vores Spring/Summer 2019 katalog.

Blomster og dyr mixer det rå og feminine

Blomster symboliserer skønhed, romantik og femininitet. Blomster gør godt, lige meget om du selv plukker dem og stiller i din butik, eller køber dem ved blomsterhandleren. Derudover kan dine gaver også pakkes ind i gavepapir med blomster, og være med til at give dine kunder en god oplevelse. Symbolikken og glæden ved blomster spreder glæde, og er med til, at blomster er en af de helt store trends i årets katalog.

En anden tendens inden for gavepapir er dyreprint. Det er iøjnefaldende, og det vilde dyreprint er med til at sige ”se mig!”. Samspillet mellem blomster og dyreprint er et mix mellem det rå og det feminine, og gør oplevelsen af at modtage en gave, lidt mere spændende og iøjnefaldende.

Alt vores gavepapir med blomsterprint er FSC® certificeret, som er en miljømæssig ansvarlighed, idet skovene bliver forvaltet på en forsvarlig måde, som er med til at sikre dyre- og planteliv, samt at de mennesker, der arbejder i skoven, arbejder under ordentlige forhold.

Tidløse klassikere der kommer igen

Mønstre kommer i mange former og størrelser, og derfor er vi blevet inspireret af både prikker, striber og geometriske mønstre.

De stribede og prikkede mønstre er klassikere, der aldrig går af mode. Farverne i disse mønstre er ofte et samspil mellem afdæmpede farver og lakfarver i mild kontrast, hvilket er med til at give gavepapiret et unikt og eksklusivt udtryk.

De geometriske mønstre giver gaveindpakningen et mere maskulint udtryk i form af de mørke og neon farver, der giver et udtryk af noget smart og samtidig afslappet.

God energi i pastelfarver

De blide farver skaber et smukt og feminint univers. Pastelfarverne giver en god energi, er lyse, blide og beroligende, hvilket passer ind i det varmere vejr og de lysere tider, som vi går i møde.

Mønstrene i det pastelfarvede gavepapir er med til at skabe et unikt udtryk og en oplevelse, idet udtrykket vil variere afhængigt af gavens størrelse. Ligesom de afdæmpede og blide farver på vores gavepapir ofte anvendes i et samspil med guld eller lakfarver, er det alt sammen med til at give gaverne mere eksklusivitet.

Fælles for størstedelen af vores gavepapir er, at der er mange forskellige muligheder og kombinationer ved brug af gavebånd. Det er med til at sætte et personligt og eksklusivt præg på gaverne.

Se hele vores katalog her, og køb gavepapiret direkte fra vores webshop.